Park og skov | Oplev naturen på slotsgrunden – Dragsholm Slot
EEF3F6

Park & Skov

  • Dragsholm Slot have
  • Slottet i sne
  • Dragsholm Slot Park
  • Dragsholm Slot park

Dragsholm Slotspark


Dragsholm Slotspark omkranses delvist af skoven Fruerlunden. Parken blev oprindeligt anlagt som et barokt haveanlæg og blev i 1800-tallet delvist omlagt til engelsk havestil.

I den forbindelse fik slottet en række spændende træer hjem fra hele verden, bl.a. ‘Narv’ (1744), ‘Stilkeg’ (1846) ‘Liggende akacie’ (1876), ‘Gingko biloba’, ‘kinesisk syren’ og ‘Mana ask’ - og rygtet siger, at den flotte Hestekastanje, der står ved Rhododendron-haven, er Danmarks største!

Parken og skoven er åben for besøgende, men gæster bidrager til vedligeholdelse og udvikling af naturområdet med en betalingsparkering på 50 kr. (gælder ikke betalende gæster). 

Hjælp os med at passe på naturen


Vi lægger meget arbejde i at vedligeholde og udvikle parken og skoven som kulturarv og som oplevelse. Vi har reetableret gamle stisystemer, sat skilte op som fortæller om træer og bygninger, og har tilført betydelige midler til pasning.

For at værne om det arbejde, beder vi om at gæster bliver på stier og plæner og altid fører hunde i snor. Undlad desuden venligst at plukke af træer, buske og planter, da vi gør brug af såvel kultiverede som vilde planter, bær og frugter i slottets køkkener.

Tak for hjælpen!

Solskinstimerne kan smages


Slotsgrunden er fuld af oplevelser. På den sydvendte mark med udsigt ud mod Sejerøbugten står for eksempel Dragsholm Slots egen vinmark. I 2016 plantede vi 320 stokke Pinot Noir her og fire år senere tilføjede vi 100 stokke med Solaris.

Dansk vin blomstrer, og vi glæder os over at være en del af den udvikling!

Kommercielle selskaber


Kommercielle selskaber (tur-operatører, rejsebureauer mv.) og ligeledes grupper på mere end 20 mennesker på frie eller kommercielle besøg beder vi om laver aftale med os inden ankomst.

Dette for at vi har en chance for at navigere i antallet af besøgende.
 Guidede ture på slottets område inkl. skov og park må alene ske i samarbejde med os på slottet.

Kommercielle ture vil blive opkrævet betaling for opholdet baseret på antallet af deltagere på turen. 

Picnic på området er ikke tilladt

Idet vi på Dragsholm Slot driver restaurationsvirksomhed og både tilbyder mad og drikke i Dragsholm Slot Gourmet, Bistro og Madhuset beder vi besøgende om at undlade at nyde medbragt mad og drikke i slottets skov, park og område.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag besked om tilbud, særlige events og nyheder...

Tilmeld nyhedsbrev