Selskaber

Forårs- og sommerbryllup

Forår & sommer
April – September

Forårs- og sommerbryllup på Dragsholm Slot byder på lyse omgivelser, historisk charme og oplevelser i naturen.

Når foråret springer ud, og sommeren folder sig omkring slottet, danner Dragsholm Slot en smuk ramme om bryllupper fyldt med lys, ro og nærvær. Her samles ceremoni, middag, fest og overnatning ét sted – omgivet af historiske saloner, grønne slotsomgivelser og den lyse stemning, der kendetegner årets varme måneder.

Eksempel på forårs- og sommerbryllup på slottet

Eksempel på forårs- og sommerbryllup på slottet

  • Vielse i slotskirken eller borgerlig vielse i slotsparken eller i en af salonerne
  • Bryllupsreception med bryllupskage
  • Rundvisning (og evt. fotografering af brudeparret på slottet)
  • Bryllupsmenu og vine sammensat i tæt dialog med værtsparret
  • Kaffe med sødt serveret i salonerne
  • Bryllupsvals og fest til den lyse morgen
  • Natmad og evt. festfyrværkeri i slotsparken

Kontakt os for information om ledighed, så vi kan give et tilbud på dit slotsbryllup.

En bryllupsmenu med afsæt i sæsonen

En bryllupsmenu med afsæt i sæsonen

Foråret og sommeren bringer en særlig lethed til køkkenet på Dragsholm Slot. Lyset vender tilbage, haven står i flor, og landskabet omkring slottet åbner sig med spæde urter, friske grøntsager, bær og blomster.

Til jeres bryllup skaber vores køkken en menu med afsæt i Odsherreds terroir og sæsonens råvarer fra Lammefjorden. Urter fra slottets have, sprøde salater, nye grøntsager, fisk, skaldyr, bær og nøje udvalgte råvarer fra lokale producenter danner grundlaget for en menu, der føles naturligt forbundet med årstiden.

Sammen skaber vi en bryllupsmenu, der afspejler både omgivelserne, sæsonen og den stemning, I ønsker for jeres fejring. Fra de første snacks og middagen til vine, bryllupskage og natmad bliver hvert element tænkt som en del af den samlede oplevelse.

Fejr livets særlige øjeblikke på Dragsholm Slot

Nogle anledninger fortjener en ramme med historie, nærvær og plads til at samles. På Dragsholm Slot byder vi velkommen til private fejringer i rolige omgivelser, hvor gastronomi, opmærksomt værtskab og slottets særlige atmosfære danner rammen om en betydningsfuld dag.

Uanset om I fejrer en rund fødselsdag, et jubilæum, en konfirmation, en barnedåb eller blot ønsker at samle familie og venner, tilbyder vores private saloner en elegant og intim ramme. Her bliver måltidet mere end en frokost. Det bliver et øjeblik til at stoppe op, dele historier og markere et vigtigt kapitel i livet.

No items found.

Udforsk andre arrangementer

Vielse

Slotskirken

Efterår & vinter

Efterårs- og vinterbryllup