Gastronomi

Gourmet

Michelin
Gourmetrestaurant

En Michelin-oplevelse, hvor sæsonens råvarer og Lammefjordens unikke terroir danner grundlaget for køkkenets gastronomi.

Om Gourmet

Dragsholm Slot Gourmet er en Michelin-restaurant i Odsherred, der arbejder ambitiøst og metodisk med et lokalt terroir-køkken. Slotskøkkenet bliver ofte fremhævet både nationalt og internationalt som en af de mest innovative gourmetrestauranter i Norden.

Restauranten er anerkendt med både en Michelin-stjerne og den grønne Michelin-stjerne, som tildeles køkkener med et særligt fokus på bæredygtighed og ansvarlig brug af lokale ressourcer.

Kombiner

Gourmetophold med overnatning

Gastronomien er grundpillen i oplevelsen på slottet, der med sin placering blandt Odsherreds marker, skove og hav er velsignet med nogle af landets allerbedste råvarer. Dragsholm Slot er et gourmet hotel, der kan bryste sig af en Michelin-stjerne, og et besøg i restauranten er derfor din garanti for en aften i både velsmagens og æstetikkens tegn.

Lammefjordens terroir i fokus

Spis fra Lammefjorden – omgivet af Lammefjorden

Vi ønsker at bidrage til en fortsat udvikling af ’Det Nordiske Køkken’ og samtidig sætte et personligt og lokalt præg med Lammefjordens terroir i fokus. Vores tilgang er ærlig og naturlig - med respekt for råvarerne, landskabet og de sæsoner, der former dem.

Råvarerne skal smage af sig selv og ligne sig selv. Det er det rå, det rene og det lokale, der er opskriften i vores grøntsags- og urtebaserede køkken. Vores ambition er at få sat Lammefjorden på det globale, gastronomiske landkort som dansk terroir, der virkelig kan smages.

Og ambitionerne går faktisk videre end som så; vi har et ønske om at kunne give vores gæster en sammenhængende totaloplevelse på Dragsholm Slot og i vores Michelin restaurant. At bidrage til en fortælling om en egn i Danmark; et stykke kulturhistorie, et stykke landbrugshistorie - og på samme tid udvikle på et moderne og lokalt køkken baseret på de bedste råvarer i Danmark.

Med et gastronomiophold har du som gæst mulighed for at mærke naturens, køkkenets og slottets sammenhæng både udenfor, i maden og i indretningen af restauranten. Vores gæster skal nemlig have en klar fornemmelse af, at de spiser fra Lammefjorden - omgivet af Lammefjorden.

Michelin restauranten i Odsherred ligger i slotskælderen under hvidkalkede hvælvinger, med ild i pejsen og med små kig ud i parken bag de metertykke mure. Vi kan også tilbyde at servere gourmet-menuen som chambre séparée, enten i forbindelse med restauranten eller i en af slottets saloner.

Vi tager naturligvis højde for allergener og spise-præferencer og tilpasser gerne vores menu, så den imødekommer dine behov i videst muligt omfang, såfremt vi får besked på forhånd. 

Vores menu skifter ofte, og vi har derfor ikke mulighed for at tilbyde den fulde oplevelse til gæster, som af den ene eller anden årsag ønsker fravalg fra menuen.

Michelin-stjernen på Dragsholm Slot

Midt i det unikke landskab i Geopark Odsherred forener Dragsholm Slot gastronomi, historie og natur. Vores Michelin-restaurant hylder årstidernes skiften og lokale råvarer - og med både en Michelin-stjerne og den Grønne Michelin-stjerne er bæredygtighed og kvalitet en naturlig del af helheden.

Udforsk vores andre restauranter

Restaurant, reception & slotsbutik

Herskabsstald

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.

Uformel

Bistro

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.