Slotskirken

I dag fungerer kapellet på Dragsholm Slot som sognekirke med gudstjenester juleaften, påskedag og løbende i sommerhalvåret fra pinse til høst. Der foretages dåb i forbindelse med gudstjenester samt vielser for beboere i Fårevejle Sogn og for personer med relation til kirken.

Undtagelsesvis er det muligt at blive viet i slotskirken gennem Dragsholm Slot, når bryllupsfesten afholdes på slottet.

For mange brudepar er det netop sammenhængen mellem kirken, slottet og landskabet, der gør dagen særlig. Ceremonien i det historiske kirkerum, overgangen gennem slottets rum og festen i de omkringliggende sale skaber en helhed, hvor hvert øjeblik får sin naturlige plads.

‍

800-årige Dragsholm Slot hører til blandt Danmarks ældste fungerende verdslige bygninger. Det oprindelige Dragsholm blev ikke kaldt et slot, men et palatium. Palatiebygningen blev opført af Roskildebispen Peder Sunesen omkring 1215.

I løbet af middelalderen blev palatiet udbygget og ombygget til en firefløjet fæstningsborg med en kirke i vestfløjen. Kirken, eller kapellet, nævnes første gang den 21. august 1536, men formodes at være væsentligt ældre. Den blev sandsynligvis flyttet til sin nuværende placering i slutningen af 1400-tallet.

Efter Svenskekrigene fra 1657 til 1660 blev kirken tilsyneladende ikke brugt i en længere periode. Først den 8. april 1730 havde Christian Lente von Adeler færdiggjort restaureringen af kirken i barokkens arkitektoniske stil og søgte om, at den snarest måtte blive indviet.

Indvielsen blev dog forhalet af præsten i Fårevejle, som forlangte ekstra betaling for at gøre tjeneste på slottet. Den 4. maj 1731 stadfæstede kongen, at kirken igen var indrettet for den, der holder “Dug og Disk” på slottet, og at gudstjenesten skulle varetages af præsten i Fårevejle.

I dag står slotskirken som et levende vidnesbyrd om Dragsholms historie. Et sted, hvor tro, tradition og menneskelige øjeblikke fortsat mødes under de samme hvælvinger.