
Her begynder jeres historie
I dag fungerer kapellet på Dragsholm Slot som sognekirke med gudstjenester juleaften, påskedag og løbende i sommerhalvåret fra pinse til høst. Der foretages dåb i forbindelse med gudstjenester samt vielser for beboere i Fårevejle Sogn og for personer med relation til kirken.
Undtagelsesvis er det muligt at blive viet i slotskirken gennem Dragsholm Slot, når bryllupsfesten afholdes på slottet.
For mange brudepar er det netop sammenhængen mellem kirken, slottet og landskabet, der gør dagen særlig. Ceremonien i det historiske kirkerum, overgangen gennem slottets rum og festen i de omkringliggende sale skaber en helhed, hvor hvert øjeblik får sin naturlige plads.


.webp)







